Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Friske fibermontører til stærkt hold

Fleksibel deltidsstilling

Vil du være en del af en arbejdsplads med kammeratskab, erfaring og faglig stolthed? Kunne du tænke dig at planlægge din egen arbejdsdag og have kontakt til kunderne?

Flemming Nørgård Anlæg leder lige nu efter dygtige og flittige medarbejdere, der har mod på at dygtiggøre sig indenfor fiberinstallation.

Flemming Nørgård Anlæg har flere afdelinger, men vi beskæftiger os primært med at grave fibernet, både i Jylland og på Sjælland. Vi etablerer de store fiberforbindelser i vejene og helt ud til fx erhvervslejemål. Vi har altså lang og bred erfaring med etablering af fiberforbindelser.

Hvad bliver du en del af?

Som fibermontør bliver du en del af en nystartet afdeling i virksomheden. Din opgave vil blive at etablere fiberforbindelser ind i bygningerne sammen med din makker. Vi har selvfølgelig erfaring med arbejdet, processen og materialerne, og du vil modtage oplæring i dine nye opgaver.

Flemming Nørgård Anlæg er som arbejdsplads kendetegnet af et fokus på medarbejdertrivsel og et godt kammeratskab mellem medarbejderne. Vi har en flad struktur, og du vil opleve en arbejdsplads, hvor mange medarbejdere bliver hængene.

Hvad søger vi?

Vi leder efter 2 fibermontører, der kan samarbejde om opgaverne i afdelingen, som primært er i Århus området. Stillingen er to dage om ugen, og du kan sammen med din makker planlægge, hvordan ugen skal forløbe.

Hvad laver en fibermontør?

Som fibermontør kommer du til at etablere forbindelser fra bl.a. splidsebox og ind i bygningen. Du trækker altså kabelveje fx til forskellige erhvervslejemål i en bygning. Arbejdet indebærer kabelføring og montering af føringsveje (fx kabelbakker og stålrør). Samtidig vil du også komme til at bore igennem etageadskillelser for at fortsætte fiberforbindelsen. Du vil ikke komme til at lave det tekniske fiberarbejde, men blot føringen af kablet gennem bygningen.

Arbejdet kræver at du kan arbejde i højden, fx på lift, stiger eller tage.

Hvem er du?

For at få succes i jobbet som fibermontør, er det vigtigt at du arbejder selvstændigt, og at du er frisk på selv at tage kontakt til kunderne. Som person er du serviceminded og udadvendt, sådan at kunden føler sig hørt gennem hele processen.

Du har naturligvis noget praktisk erfaring, og meget gerne indenfor el- eller fiberarbejde. Hvis ikke du har erfaring med den type arbejde, er du klar på at lære noget nyt, og du har hænderne godt skruet på.

Det praktiske:

Der er to stillinger ledige af 2 dage (ca. 16 timer). Det er muligt for montørerne at planlægge arbejdsdagene sammen.

Vi stiller bil til rådighed under arbejdet, og hvis praktisk muligt også fra din hjemmeadresse.

Kørekort B er nødvendigt.

Jobbet er både åbent for fleksjobbere og deltidssøgende. 

Vores medarbejdere har ordet

​”Vi har det bedste fællesskab og en uformel omgangstone. Vores sammenhold er rigtigt godt.”


"Medbestemmelse, gode alsidige arbejdsopgaver,

mulighed for personlig udvikling."

"Man kan altid komme i kontakt med ledelsen, hvis der er spørgsmål til ens arbejdsopgave."

Har du lyst til at vide lidt mere?

Så skal du ikke tøve med at kontakte Jakob Jensen på tlf. 40 19 29 26 eller mail jakob@fna.dk.

Hvis du er klar på at søge jobbet, kan du sende din ansøgning til jakob@fna.dk mærket ”Fibermontør”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Adresse

Flemming Nørgård Anlæg A/S

Munkevejen 6, True
​8381 Tilst

​☎ Tlf.: 86 24 78 22

✉ E-mail: admin@fna.dk

CVR: 26107342

Formænd

Direktør

Jakob Jensen:

40 19 29 26​

Projektleder

Hans Hansen:

20 31 26 20​

​​

Gartner-formand

​Kim Frederiksen:

26 88 16 17

Projektleder

John Pedersen:

26 88 16 48

Landmåler

Britta Olsen:

26 88 16 20

​☎ Vognmand

Søren Pedersen:

26 88 16 96

Her ligger vi

Garanti og sponsorater

Byggeriets Ankenævn

Sådan klager du​